Foreningens historie

Det var tidligere FN-soldater, der i gymnastiksalen på Odense kaserne den 9. september 1969 stiftede FN-soldaterforeningen på Fyn til ære for den velorganiserede indsats af dansk personel i FN’s fredsbevarende styrker. I dag benævnes foreningen: DANMARKS VETERANER, FYN.
Uddrag af foreningens vedtægter:

Foreningens formål: At samle hjemsendt og tjenestegørende personel, der har deltaget i fredsstøttende (tidligere fredsbevarende og fredsskabende) og humanitære missioner for herigennem at styrke og knytte kammeratlige bånd blandt medlemmerne.  At medvirke til oplysning om de aktiviteter af fredsstøttende og humanitær karakter dansk personel deltager i. At hædre afdøde kammerater på værdig vis. At forvalte de midler der stilles til foreningens rådighed. Igennem kammeratstøtteordningen at hjælpe veteraner, som efter hjemkomst fra international tjeneste har behov herfor. Ovennævnte formål skal bl.a. søges nået ved mødevirksomhed – sammenkomster m.m.

Medlemmer: Adgang til at blive medlem af foreningen har enhver, der har gjort eller gør tjeneste i fredsstøttende og humanitære missioner, og har modtaget medalje herfor ( f.eks. FN-medalje, NATO-medalje eller Forsvarets medalje).